Hej Hvordanmand, og tak for sidst. Det var godt nok hyggeligt. Nu er der imidlertid bare det, at jeg er begyndt at få sådan en forfærdelig kvalme om morgenen, og jeg har også en umættelig trang til at spise løgpølse. Min mor griner af mig, og påstår at jeg er gravid, men kan det virkelig passe? Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Knus fra Flammen
Hej Flamme – Det var sgu da noget værre noget. Der kan nok være noget om snakken, hvis du lider meget af kvalme. Her er lidt tommelfingerregler du kan bruge til at finde ud af, om du er gravid:
- Du er kvinde
- Du har ikke haft din menstruation sidste gang du skulle have haft den.
- Du lider af morgenkvalme, aftenkvalme eller kvalme på andre tidspunkter
- Du får et antal streger på en graviditetstest
- Din mave buler ud, og det skyldes ikke frankfurtere eller øl fra Pilzen
- Der er noget der sparker inde i dig, og det er ikke en frankfurter
- Der kommer et barn ud af dig
Hvis en eller flere af ovenstående betingelser er opfyldt, er der risiko eller chance for at du er gravid. Der er dog kun en måde at blive sikker på det, og det er ved at tage en graviditetstest. Hvis den er positiv skal du lige en tur forbi din læge, som så også kan teste dig. Hvis han også siger at du er gravid, ja så er du det nok.
Håber det var svar nok – HvordanMand