HvordanMand

Hvordan tjener man penge på nettet

| 0 comments

Der er rigtig mange penge at tjene på nettet, og du kan selv få en bid af kagen. Der er flere måder at gøre det på, og i dette indlæg vil jeg blot beskrive hvordan du kan tjene penge ved at lave en hjemmeside. Du kan jo foreksempel også tjene penge på facebook.

Det første du skal gøre, er selvføgelig at lave dig en hjemmeside. Der findes mange måder at gøre det på, men jeg vil anbefale dig at du bruger følgende setup: Bestil et webhotel hos UnoEuro.com, og installer en WordPress blog på siden – WordPress er iøvrigt det samme system som HvordanMand.dk kører på, og det spiller bare.

Når du har din hjemmeside, skal du selvfølgelig have nogen besøgende ind på den. Jeg vil anbefale dig, at du vælger et bestemt emne, som der er mange søgninger på, og måske ikke så meget trafik. Der er jo ikke noget ved at skrive stolpe og og stolpe ned om fyrskibe, hvis der ikke er nogen der søger på den slags, og heller ingen annoncører der er interesseret i at eksponeres overfor folk der har søgt på noget om fyrskibe.

Et godt sted at få inspiration er Google Søgeordsværktøj, her kan du lave forskellige søgninger, og se hvor mange der søger på det. Så er det bare med at prøve sig frem. Jeg vil iøvrigt også anbefale dig, at du vælger et emne som interesserer dig, det gør det så meget nemmere at producere det indhold, som skal lokke besøgende til.

Når du så har din hjemmeside oppe og stå, kan du begynde at lægge reklamer på den. Du kan vælge enten at satse på det der kaldes affiliate marketing – Det at du viser reklamer fra forskellige virksomheder, eksempelvis en webshop. Hvis der så er nogen der klikker fra din hjemmeside over på annoncørens, får du en provision hvis den besøgende laver en ordre. Der findes naturligvis også kampagner der afregnes pr. klik.

En anden mulighed er at bruge Google Adsense. Det er Google’s eget system, som selv finder ud af at anbringe relevante annoncer, så er du helt blank på at tjene penge på nettet, kan det være en god start. Du skal bare anbringe en lille stump kode på din hjemmeside, så klarer Google resten.

Leave a Reply

Required fields are marked *.

*